Personligt træningsfællesskab
Trygt, sundt og sjovt træningsmiljø med plads til alle uagtet niveau, alder og køn
At skabe trygge, sjove og sunde rammer for et godt træningsmiljø og et stærkt fællesskab, hvor alle føler sig velkomne!
Træning skal være sjovt – det skal bidrage til en masse positivt i ens hverdag i form af mere energi og overskud, mindske diverse smerter og skader i kroppen, bidrage til nye bekendtskaber/relationer, et godt fællesskab og bedre selvtillid.
Hos United Gym vil vi bestræbe os på, at skabe de bedste rammer for lige præcis dette.
Bliv en del af et fast hold og træn med de samme mennesker hver gang på vores funktionelle træningsforløb. Prioritere dig selv og din sundhed og prøv vores træningsforløb af, lige når det passer dig. Start din træningsrejse i trygge og intime rammer med uddannede og kompetente trænere, i et stærkt fællesskab, hvor der er plads til alle uagtet niveau og kunnen. Hos os kan træningen altid justeres og skaleres til den enkeltes behov, så du vil aldrig opleve ikke at kunne være med.
Få styrket din krop og forbedret din kondition, samt øget din livskvalitet, energi og overskud og lær en masse dejlige nye mennesker at kende samtidig.
Alle vores forløb er bygget op på følgende måde:
Vi ligger stort vægt på sammenhold, fællesskab og at alle kan komme præcis som de er og føle sig trygge og velkomne. Træning skal være sjovt, lærerigt og givende – og ikke en sur pligt. Start hos os, og du vil hurtigt mærke lige præcis dette!
Vi glæder os til at tage imod dig.
Se nedenfor hvad vi kan hjælpe dig med i United Gym
– Medstifter, Kostvejleder og Træningsspecialist hos United Gym
Nana Juel Ibsen er en af ejerne bag United Gym og en erfaren kostvejleder og træningsspecialist med en stærk baggrund inden for både sundhed og træning. Med erfaring fra en militær karriere bringer Nana en unik disciplin og målrettethed ind i sit arbejde, hvilket gør hende til en dygtig og dedikeret coach for sine klienter. Hendes militære baggrund har givet hende en solid forståelse for, hvad der kræves for at skabe holdbare resultater og en sund, struktureret livsstil.
Som medstifter af United Gym arbejder Nana tæt med klienter for at hjælpe dem med at skabe varige forandringer, uanset om målet er vægttab, muskelopbygning, vaneændringer eller en sundere livsstil. Hun tilbyder både fysiske og online forløb, hvor hun skræddersyr kost- og træningsplaner, der er tilpasset den enkeltes mål og hverdag. Nana tror på, at det er de små, realistiske ændringer, som skaber de største resultater på lang sigt, og hun støtter sine klienter gennem daglig sparring, løbende justeringer og et tæt samarbejde.
Med sin professionelle og motiverende tilgang skaber Nana tryghed og tillid, så hendes klienter føler sig set og mødt. Hun er kendt for sin evne til at skabe struktur og fokus, mens hun samtidig bringer et smittende engagement, som inspirerer og motiverer dem omkring hende til at nå deres fulde potentiale.
Læs hvad vores kunder siger om os

Kæmpe tak og en anmeldelse fra hjertet
Jeg har været i et personligt online træningsforløb med Nana i 12 mdr. og jeg har aldrig fortrudt at jeg kontaktede hende!
Nana har lært mig så meget, og at mærke hendes interesse og oprigtige investering i én og ens drømme, har virkelig betydet meget.
Jeg har følt mig så godt passet på, og at Nana virkelig har lyttet til mig. Hun er SÅ dygtig til hendes arbejde, og man kan mærke hendes passion og at hun virkelig brænder for, at man får den bedste vejledning og at man udvikler sig.
Jeg kan kun anbefale Nana, og jeg ved 100% hvem jeg skal kontakte, hvis jeg en dag får brug for det igen.

De bedste anbefalinger herfra🫶
Jeg har været på Nanas standart online forløb i 6 måneder og jeg er virkelig imponeret over hvor meget energi Nana ligger i forløbet trods den ualmindelige lave betaling. Opskrifterne bliver opdateret hver 4 uge og lige ledes gør træningsprogrammet. Tjekker man ikke ind regelmæssigt så skriver Nana selv og høre om hun kan gøre noget for én og om alt er som det skal være. Hun er dygtig, lyttende og forstående. Jeg vil til en hver tid anbefale Nana til andre der søger en personlig træner med kompetance og hjertet på rette sted.

Personlig træning …
Jeg er utrolig glad for at have Frederik som personlig træner. Han skaber en tryg og motiverende ramme, hvor man føler sig set og mødt. Han er meget dygtig til at forklare øvelserne, så man forstår teknikken, og samtidig tilpasser han træningen til ens behov og niveau. Det mærkes tydeligt, at Frederik har en fantastisk evne til at læse mennesker – han ved, hvornår man har brug for et skub, og hvornår der er brug for støtte. Han er både professionel, inspirerende og motiverende, og jeg kan kun give mine varmeste anbefalinger.

Giver 5 ⭐️til Nana har været i forløb i…
Giver 5 ⭐️til Nana har været i forløb i 6 måneder og har fået gejsten til at ændre vaner fra skidt til meget bedre. Jeg har fået focus på min kost og og ikke mindst mit mindset ..det har hjulpet mig i min hverdag så jeg kan nyde at være social uden det koster alt for meget på vægten og velværet ..og bonus er jo verdens bedste center .. jeg er Big time fan tag fat i Nana det nytter.
Skriv endelig til os, så skal vi nok vende tilbage hurtigst muligt!